Som venskabskontakt til en menighed, der lever med diskrimination og forfølgelse i hverdagen, gælder der ganske særlige vilkår. Man må finde ud af, hvordan spillereglerne er i det pågældende land, og man må afklare hvad partnerskabet skal bestå i. 

Kirkeligt? Man kan bede for hinanden og fortælle hinanden om det.

Fortælling? Som mindretalskirke, der bliver undertrykt i det land den hører til i, kan kommunikation med omverdenen være en stor udfordring. Som venskabsmenighed kan man skrive sammen, ringe sammen, måske endda arrangere besøg til eller fra landet, så menighedens historie kan blive fortalt ud i verden, i danske medier og i det danske venskabssogn.

Praktisk? Det er altid interessant at lære om praksis i kirker i andre lande. Venskabsmenigheder kan udveksle erfaringer med, hvordan man er kirke. Hvad fylder mest? Socialt arbejde, undervisning, mission, børnegudstjenester, sang, bøn eller hvad?

Økonomisk? Støtte til partnerkirken kan være kærkommen, men også problematisk: der kan for eksempel være korruption involveret. Ønsker man at yde økonomisk støtte, kan man evt. gøre det gennem en organisation, der arbejder i landet. Under alle omstændigheder er det vigtigt at huske to ting: 1) At sikre sig at pengene bliver brugt til det, man aftaler, 2) at den økonomiske støtte kan bringe uligevægt i partnerskabet, og derfor ikke må overskygge andre aktiviteter.